Dansk Byøkologi | Projektinformation

<%'Her kommer alt indhold indskudt %>

Projektinformation

(Projekt indtastet: 2006.11.14)


Herstedvestervej 44, 2620 Albertslund, Danmark
Bygningen er placeret som en øst-vestorienteret længe, og v.h.a. det levende hegn skabes fire landskabsrum med forbindelse til hver sin del af huset. Disse uderum er indrettet med forskellige landskabelige karakterer og benyttes til legerum. Hegnet skaber samtidig oplevelsen af at bygningens rum forlænges ud i landskabet. To ovale høje rum med ovenlys fungerer som fordelingsarealer mellem det centrale fællesrum og husets fire hjørner, hvoraf de tre udgør grupperum og det fjerde indgang, garderobe og personalerum.

 

Undervejs i byggeplanlægningen udviklede kommunen sin politik på miljøområdet, hvilket gav mulighed for at repræsentanter fra et nystartet Lokal Agenda 21-kontor tog del i planlægningen. Derefter blev der i byggeprogrammet beskrevet et krav om at bygningen i sig selv skulle synliggøre naturens forskellige kredsløb, bl.a. ved opsamling af regnvand og udnyttelse af solenergi.  
 
Lærkelængen på Holsbjergskolen er et indskolings hus, hvor børnehaveklasse, samt 1. og 2. klasse opholder sig hele dagen, men 3. og 4. klasse kommer efter skoletid.
 
Huset benyttes af ca. 80 børn og der er plads til både klasseundervisning og til aktiviteter for grupper af varierende størrelse. Rummene har forskellig karakter, der giver den tilsigtede spredning i anvendelsesmuligheder.
 
Huset har fået sit navn - Lærkelængen - som følge af den udbredte anvendelse af lærketræ, der først og fremmest ses som beklædning af facaderne. Indenfor er der ligeledes anvendt træ i vidt omfang, hvilket tilfører rummene en varm og hjemlig atmosfære.
 
 
 
 
  
Grunden ligger i udkanten af et større institutions- og skoleområde. Området er præget af naturlige landskabselementer såsom en mindre skov, en lille bakke og en blomstereng. Det mest markante element er et gammelt skelhegn, som løber midt gennem grunden og repræsenterer et stykke sjælden kulturhistorie i Albertslund.
 
 
Målt energiforbrug
 
Målt energiforbrug for 2003 viser:
  • varmeforbrug ca. 108 kWh pr m2 bruttoetageareal
  • elforbrug ca. 37 kWh pr m2
  • vandforbrug ca.300 liter pr m2 bruttoetageareal

Sammenlignes med de nye 2006 energirammer skal varmeforbrug tillægges 2,5 x elforbrug til bygningsdrift. Skønnes drifts elforbrug til ca. 2,5 kWh pr m2 for udsugning/ventilation og ca. 1,0 kWh for pumper fås derfor i alt varmeforbrug ca. 108 + 2,5 x (2,5+1,0) 0 ca. 117 kWh pr m2. For et sådant byggeri kan tilladte energiramme beregnes til ca. 98 kWh pr m2 bruttoetageareal – svarende til ca. 25% mere efter de tidligere 1998 regler for nybyggeri, altså ca. 131 kWh. Varmeforbruget er således væsentlig lavere end det for 1998 byggeri gældende niveau.



 ILLUSTRATIONER OG RAPPORTER
Klik for stort billede
Klik for stort billede
Snittegning, vandkanal
Klik for stort billede
Klik for stort billede
Solskorsten
Klik for stort billede
Klik for stort billede
Fællesrummet
Klik for stort billede
Klik for stort billede
Tegning, luftperspektiv
Klik for stort billede
Klik for stort billede
Situationsplan
Klik for stort billede
Klik for stort billede
Plantegning

 LITTERATUR
"Arkitektur DK", nr. 5, 1999. Medlemsblad for "Foreningen Dansk Byøkologi", nr. 3, september 2000, tema: "Miljørigtige skoler og daginstitutioner". Solenergi i kommunerne, Pjecen er udgivet i 2001 af Kommunernes Landsforening og DOMUS arkitekter a/s i samarbejde med Energistyrelsen Solenergicentret, Datablad 3: http://www.by-og-byg.dk/download/datablad/datab03.pdf Solceller i arkitekturen, Kim. B. Wittchen & Ole Svensson, By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut (2002)

 GENERELLE BYGNINGSINFORMATIONER
Funktion:
Institution
Arkitekt v. opførelse:
Box 25 Arkitekter
Opførelsesår:
1998
Ejerskab:
Offentlig ejendom
Areal:
829 m2 (Brutto)
700 m2 (Netto)

 EVALUERING AF PROJEKTET
Når man ser på de forskellige miljøinvesteringers tilbagebetalingstid, er der stor forskel, og især er der meget usikkerhed omkring de forsøgsmæssige tiltag. Under alle omstændigheder er det de bygningsintegrerede miljøtiltag - som også rummer brugsmæssige og arkitektoniske kvaliteter - der giver den største samlede gevinst. De kan kun skabes gennem forarbejde og grundig projektering, hvilket kommunerne skal kunne afsætte tid til, når de planlægger og bygger skoler.

 ADRESSER
Arkitekt:
Firma: Box 25 Arkitekter
Kontaktperson: Grethe Silding
Adresse: Store Kongensgade 40 G, 1264,
København K
Telefon: 33 13 81 11
Fax:
E-mail:
Ingeniør:
Firma: Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S
Kontaktperson:
Adresse: Vesterbrogade 124B, 1620,
København V
Telefon: 33 26 73 00
Fax:
E-mail:
Bygherre:
Firma: Ejendomsafdelingen for Børneforvaltningen
Kontaktperson: Albertslund Kommune
Adresse: Teknisk Forvaltning Rådhuset, 2620,
Albertslund
Telefon: 43 68 68 68
Fax: 43 68 69 33
E-mail: teknisk.forvaltning@albertslund.dk
 

Økologisk element
TIL TOP

(Indtastet: 2003.09.08)

[KLIK FOR AT FORSTØRRE]
Grønt værksted
Mod syd er der i bygningen integreret grønt værksted med tilhørende væksthus, hvor der arbejdes med planter og andre natur- og teknikrelaterede aktiviteter samt billedkunst. I det grønne værksted er der plads til at arbejde med såning og spiring til brug i væksthuset eller på marken ved siden af huset. På nabomarken, der bruges til økologisk dyrkningsareal for en lokal gruppe, lånes der et lille areal til urtehave. På marken er der en brønd til vanding, hvorfra vandet hentes op med hejseværk eller pumpe. I haverne, der omkranser bygningen er der plantet forskellige frugttræer og bærbuske, og i drivhuset dyrkes tomater, agurker og andre grøntsager, der serveres som eftermiddagsmåltid. Dette grønne værksted og aktiviteterne omkring det er med til at illustrere naturens kredsløb og anvendes pædagogisk i børnenes hverdag.
Økologisk element:  
 
Klik her for printvenlig side med en liste over alle de økologiske elementer tilknyttet projektet.


Emne

Kommune
 Fritekst søgning
 
<%'slut på alt indhold indskut%>